"Vanvittigt flot og hypnotiserende."
Kulturbunkeren
"Hvis du ikke allerede er vild med vores hovedstad, så bliver du det her. Man må tage klaphatten af for Østre Gasværk."
BERLINGSKE
"Særdeles vellykket."
Pov International
"Sublim teaterkoncert (...) teknisk overlegen og begavet udført."
Morten Hede
"Man bliver decideret storbylykkelig."
Politiken
“Teaterkoncert København er en luksusfusion af musik og visuelle spectaculars blæst op på Østre Gasværks unikke indre i forbløffende megasize og teknisk kvalitet, hvor teatrets berømmede TheatreMax®-teknologi i lange perioder tager pippet fra publikum.”
DETSKUDUSE.DK
“Man går glad, opmuntret og opløftet fra ‘Tønden’ på Østerbro!”
Magasinet Kbh
Glæd dig til en storslået og sansefuld forestilling om den danske hovedstad, når TEATERKONCERT KØBENHAVN – SANGE FRA BYENS HJERTE har premiere på Østre Gasværk Teater den 20. september 2024.
Premiere
20. september 2024
Varighed
2 timer inkl. pause
Alder
Fra 12 år
Pris
345 - 795 KR
Spilletidspunkt
Ons-Fre kl. 19:30 / Lør kl. 14:00 + 19.30 / Søn kl. 14:00
OBS!
Vi gør opmærksom på, at der bruges stroboskoplys i forestillingen
Se, klik og del fotos fra forestillingen
Foto: Søren Malmose
Det kunstneriske hold
Instruktør
Niels Erling
Kapelmester & musikalsk arrangør
Markus Artved
Scenografi
Palle Steen Christensen
Kostumedesigner
Line Bech
Lysdesignere
Jim Falk & Brian Njie
Lyddesigner
Tim Høyer
Musikere
Julie Møller Christiansen, Valdemar Weile, Matthias Petri, Rumle Sieling Langdal, Ned Ferm & Mette Hommel
Swings
Lea thiim Harder & Alexander Grandjean
Elsker du også København? Med de historiske bygninger, livlige gader, grønne oaser og brune værtshuse...
TEATERKONCERT KØBENHAVN – SANGE FRA BYENS HJERTE er en varm kærlighedserklæring til København og byens rige musikalske historie. Her vil de danske stjerner Stine Bramsen, Kira Skov, William Torp, Sharon Kumaraswamy, Lo Ersare (Lucky Lo) og Bjørn Fjæstad gå på scenen med deres personlige fortolkninger af ikoniske hits som Copenhagen Dreaming af Love Shop og Copenhagen af Tina Dickow.
Men forestillingen indeholder også helt nyskrevne sangnumre om København. De medvirkende har nemlig hver især fremtryllet et splinternyt nummer, som er skrevet specielt til forestillingen. Samtidig bliver det allerførste gang, du får fornøjelsen af et band, hvor flere af medlemmerne består af musikalske multitalenter fra Østre Gasværk Teaters Musikteaterlandshold som Julie Møller Christiansen (GRO).
De rå og karakteristiske rammer på Østre Gasværk Teater indbyder i den grad til koncertteater, hvor musikken og de allerdybeste følelser kan fylde. ANOTHER BRICK IN THE WALL, PART 5 var titlen sidste gang, vi slog dørene op til koncertteater – og forestillingen blæste både publikum og anmeldere bagover. Nu gør vi det igen!
Endnu en gang vil teatrets avancerede teknologi TheatreMax® udvide teateroplevelsen og trække dig helt ind i universet gennem både visuelle og auditive elementer. Der venter med andre ord en spektakulær forestilling i den gamle gasbeholder på Østerbro, når paraden af numre om København smelter sammen med teatrets magiske rum.